"du kommer da ikke her fra, gør du?"
Jeg får tit spørgsmålet: “Hvor kommer du egentlig fra?” Dialekten hænger ved, men jeg er 33, og Odense har været mit hjem i 25 år (og min sjællandske familie synes jeg taler frygtelig fynsk).
Jeg elsker Odense – verdens dejligste og største provinsby. Fællesskabet, nærheden og det lidt charmerende “alle kender alle”.
Drømmen om Kunstnær begyndte allerede, da jeg fik mit første barn for 13 år siden. Jeg længtes efter et sted med plads til alle. Hvor man må være som man er, grine når man har lyst, komme med barnevogn og prøve noget nyt uden at føle sig forkert.
Da jeg var ung, fandt jeg et fællesskab i kunst og teater, hvor engagerede voksne gav os trygge rammer til at udforske og udvikle os. Det blev et fundament for mig. Jeg tror på, at vi vokser af nærvær, ægte spejlinger og tillid.
Sideløbende med mit socialfaglige arbejde har jeg altid skabt: malet, bygget scener, dekoreret og udforsket kreative hjørner. For to år siden så jeg nogle lokaler her i byen — og drømmen vågnede igen.
Min mand og jeg kiggede hinanden i øjnene, jeg tog snakken med mine chefer, og pludselig var det virkeligt: Kunstnær skulle åbne. Og jeg var så heldig at have chefer, der støttede mig og lod mig beholde mit job, mens jeg prøvede drømmen af.
Kunstnær startede i Vindegade, tæt ved Odense Teater. I over et år jonglerede jeg mit fantastiske fuldtidsarbejde, morlivet, scenografibyggeri, kunstnær weekendarbejde og udviklingen af konceptet.
I foråret tog jeg springet: sagde mit arbejde op, flyttede til Brandts Passage og gik fuldtid med Kunstnær — mit eget galleri, plakatshop, café og kreative værksted i ét.
Og hver eneste gang en gæst træder ind og kan mærke intentionen bag stedet, vokser mit hjerte. Det gør hver eneste time værd.